• Håndplukket secondhandHåndplukket secondhand
  • GRATIS FRAGT MED GLS FRA 400 krGRATIS FRAGT MED GLS FRA 400 kr
  • Personlig kundeservicePersonlig kundeservice
  • Butik i Aarhus CButik i Aarhus C

Den store (simple) oprydningsguide!

Oprettet d.

Den store (simple) oprydningsguide!

Ryd op med Loppegal.

Er det tid til den helt store oprydning?

Uanset om det er den helt store tur, rodeskuffen, garderoben, om du står midt i en flytning eller skal tømme et dødsbo, er der altså nogle overvejelser du kan gøre dig, for at lette processen en smule.

Loppegal anbefaler:
Sorter – kategoriser – organiser – gør rent. I den rækkefølge.

1) oprydning med de 3 sække. På den måde tager du stilling samtidig med at du får ryddet op og ud. Alt der skal beholdes, lægges på den plads, det har nu. Nu har du færre ting der skal kategoriseres.

2) Organisering. Inddel tingene i kategorier og organiser dem på den måde der giver bedst mening for jer. Her får du også øje på om der er noget du har flere af, som skal smides ud - eller om der er noget du skal have anskaffet. Hav kuglepen og papir klar.

3) rengøring. Færre ting at flytte på, nemmere rengøring. Svært at beslutte om det skal blive eller videre? Spørg dig selv om dette: “hvis jeg stod i en butik med den, ville jeg så købe den (igen)?”

Allerførst: 5 kategorier Behold – Sælg – Giv væk - Doner - Smid ud
Her skal du være kontant og kritisk. Dit hjem vil takke dig bagefter.

De fem kategorier kan bruges i alle rum.
Hav 5 sække eller kasser klar, og sæt evt. en seddel på, så du kan skelne i farten.

Behold: De ting du åbenlyst skal beholde.
Sælg: De ting du har sværere ved at skille dig af med, kan virke knapt så svære at komme af med, hvis du får noget igen.
Men: Gør op med dig selv om det er umagen værd. Det er meget arbejde, koordinering og kommunikation der skal lægges i det. Er det en ting af høj værdi? Har du meget der skal sælges, kan du evt. leje en reol på et reolmarked eller en stand på et loppemarked.
Se Loppegals guide til GODT SALG HER
Giv væk: Måske har din søster plaget dig om dén vase eller også støder du på noget du aldrig har fået leveret tilbage? Men igen: vær kritisk. Er det en person du skal se lige om lidt? Kan den sendes?
Doner: Donationsbunken. Her er de ting du gerne vil give til velgørenhed. Sørg for at det er rent og pænt, og at det ikke er i stykker.
Smid ud: Et pas der er udløbet? T-shirt med huller? En ensom sok? Kvitteringer der er 10 år gamle? Slikpapir? Ud med det! HUSK at affaldssortere korrekt, så dit affald bliver genanvendt.

Og så i gang!
Start med at rydde overflader. Én overflade ad gangen.
Start med at rydde bordet i det rum du er i. Brug de 5 kategorier.
De ting, du skal beholde, lægger du på plads.

Start ét sted og hold dig til det. Det er sindssygt fristende at tage mere end det, der bare er lige for.
Lad være med at udvide, lad være med at pære det hele ud på gulvet eller sengen. Hvid du gør det, risikerer du at gå død i projektet, fordi det virker uoverskueligt.
Én skuffe/hylde/kasse ad gangen. Tag én ting ad gangen. På denne måde kan du se hvor du er kommet til, og du får en anden succesoplevelse, fordi du bliver hele tiden ”færdig” med et område.

Sorter og skil dig af med det overflødige, FØR du organiserer.

Når du har ryddet ud, kan du kategorisere og organisere i det resterende. Det er overskueligt, fordi alting ligger hvor det skal. Du kan se hvad du har, og dermed også hvad du mangler. Er der fx kun en halv rulle tape tilbage ved kontorartiklerne, eller er alle tusserne tørret ud?
Hav papir og pen klar til at lave en lille indkøbsliste til de ting du har BRUG FOR at købe.
Til sidst kan du gøre rent, fordi der nu er en minimal mængde af ting der er i vejen for rengøringen.