• Håndplukket secondhandHåndplukket secondhand
  • Levering med GLSLevering med GLS
  • Personlig kundeservicePersonlig kundeservice
  • Butik i Aarhus CButik i Aarhus C

Vægudsmykning

Vægudsmykning er noget vi kender helt tilbage fra neanderthalerne hvor væggene blev brugt til at udtrykke fortællinger eller være et vidnesbyrd om store begivenheder.

I dag er vi stadig vilde med at udsmykke vores vægge, om det er kollager af rammer, malerier, et smukt tryk, vægtæpper, eller hele familien – og kollagen af platter sniger sig med!

Vi vil have ting på væggene, og billederne kan mikses med spejle, den (meget) kitsch souvenir fra Mallorca, en kobberbordskåner, din samling af antikke spejle, eller en flettet kurv.

Leg med dit eget udtryk af lys, farver og materialer. Mix med niecens kunstværk med den smukke kobberform fra det gamle køkken, en plakat fra din yndlingskunstner eller noget helt tredje. Kun fantasien sætter grænser! Du kan finde uendelige muligheder ved at lege dig frem og være åben for nye ideer og materialer.

Binder du farverne i rummet sammen som kontrast til noget i dit kunstværk, får du en fantastisk rød tråd og øjet får ro. Du kan lege med kontrast- eller komplementærfarver ved at finde farvecirkler på nettet og blive inspireret af de toner der dukker op. Måske skal du have billedrammer, kun i grønne nuancer. Måske er du vild med din mors gamle sengetæppe og vil gerne bruge det som kunstværk på væggen. Måske har du opdaget at du selv kan lave kunst – måske skal du finde din næste kunstkærlighed hos en lille lokal kunstner? Invester i at få rammet professionelt ind, og gør dig tanker om hvilken farve rammen skal have i forhold til det værk, det skal omfavne. Det er pengene værd.