• Håndplukket secondhandHåndplukket secondhand
  • Levering med GLSLevering med GLS
  • Personlig kundeservicePersonlig kundeservice
  • Butik i Aarhus CButik i Aarhus C

Opbevaring

Hvad gemmer sig her i æsken? Organisering må gerne være smuk, både når den gemmer på dine yndlingssmykker, gamle kærestebreve og det kedelige rod. Æsker, kasser, skrin, krukker og dåser kan være forskellige og komplimentere hinanden så det praktiske bliver smukt.

Den gamle lågkrukke eller bonbonniere kan rumme alt fra salt, sukker, marmelade, pesto osv. Smukke, pensionerede askebægre er tit så smukke at de næsten er små kunsthåndværker i sig selv. De kan bruges til røgelse eller arvesmykkerne fra oldemors tid.

En miniskål eller andre små asietter er ideelle til at blande fx en ansigtsmaske, eller dosere dine kosttilskud i. I bred forstand kalder jeg dem smykkeskåle. De har lynhurtigt fundet vej ind i mit hjerte; jeg kan simpelthen ikke lade dem stå når jeg falder over dem. Det er ligegyldigt om de er af glas, marmor, metal, porcelæn eller keramik. Med de mange anvendelsesmuligheder, får de små skåle en helt nyt formål og dermed en ny chance.