Hvad er secondhand?

Retro, lopper, antik, secondhand, vintage, genbrug… Secondhand er ikke bare secondhand. Genbrug er ikke bare genbrug. Ikke længere. Der er definitioner, der spænder vidt og breder sig dybt i vores samfund, lige fra de CVR-registrerede butikker til det sorte marked. Det er et begreb, som i de seneste år har fået en bemærkelsesværdig renæssance, især i lyset af miljøbevidsthed og en stigende interesse for bæredygtighed.

Secondhand, eller genbrug, refererer til brugen af tidligere ejede varer og produkter. En praksis, der har eksisteret i århundreder, men som i dag har fået en ny og moderne dimension. I Danmark, som i mange andre lande, er secondhand ikke blot en metode til at spare penge, som det var før i tiden; det er blevet en livsstil, en måde at udtrykke personlig stil og etisk bevidsthed på. Fra tøj til møbler, fra bøger til elektroniske gadgets, spænder secondhand-genstanden over et utal af varer, og markedet vokser dag for dag. Det er interessant at bemærke, hvordan secondhand-markedet har udviklet sig gennem tiden.

Oprindeligt set har ”Loppemarkedet” sin oprindelse i gader og stræder. Flere steder i København var der fra 1600-t. "lusetorv" eller "kludetorv", hvor "lusetorvshøkersker" eller "pjaltekoner" solgte brugte klæder og husgeråd., og hvor hjemløse samlede andre folks aflagte ting, smidt på gaden. Ofte fulde af utøj; lopper. Disse genstande blev så solgt til andre, så de hjemløse havde til et måltid eller to. Historisk set var genbrug af varer ofte drevet af nødvendighed, især i tider med økonomisk depression eller krig. Genbrugsbutikker og loppemarkeder var steder, hvor folk kunne finde brugbare varer til en brøkdel af nyprisen. Men i dag er scenariet markant anderledes.

Bæredygtig økonomi: Har du tænkt over hvilken slags secondhand du køber? Der er stor forskel, for secondhand – eller genbrug – er ikke hvad det var for 30 år siden, måske ikke engang for 20 år siden.

Der er også forskel på hvor i landet eller i verden du gør dine fund. Der er forskel på land og by, og på sælgers vilkår. Det er ikke fair at sammenligne prisen hos en velgørende organisation, privat handel og en erhvervsdrivende.

Erhverv: Der er masser af hårdtarbejdende erhvervsdrivende der har gjort det til deres levevej at opkøbe, istandsætte og style secondhand på en lækker måde. De betaler for at indkøbe deres varer, har udgifter og lønninger, præcis som enhver anden forretning. Her sender du penge ind i en ægte virksomhed, og dermed rundt i systemet, ind i statskassen og nogens levebrød. Disse erhverv sørger for at du får lækre secondhandvarer, og har typisk taget det sure arbejde med rengøring og istandsættelse.

Velgørende organisationer: Her kan du finde rigtig gode fund, nogle gange til ekstremt billige priser. Her går overskuddet til lokalt og/eller internationalt hjælpearbejde. Genbrugsbutikker udelukkende med humanitære formål eksisterer på baggrund af frivilligt arbejde, donationer og ofte er organisationen momsfritaget. Du kan læse mere om de enkelte organisationer på de respektive hjemmesider.

Loppemarkeder og salgsplatforme: Her kan du gøre et fund hos en privat som sælger ud af gemmerne. En fantastisk måde for sælger at give gamle ting nyt liv, og få penge til at købe noget andet, tage på ferie osv.

Hos Loppegal karakteriseres alle varer som secondhand. Det vil sige at de har haft et liv inden de kom ind i butikken.
Der er ikke krav til alder eller periode, men der er bevidsthed om det, og hos Loppegal inddeles varerne tidsmæssigt i følgende perioder: 

Retro: 90'erne til og med 70'erne
Vintage 70'erne til og med 30'erne
Antik: 100 år eller derover

Secondhand er blevet et trendy valg, et symbol på bæredygtighed og modstand mod den overforbrugskultur, der har domineret i de sidste årtier. I takt med at klimakrisen og bæredygtighed har fået mere opmærksomhed, er secondhand blevet en vigtig spiller i diskussionen om miljøbevarelse. Ved at genbruge og genanvende varer reduceres behovet for produktion af nye varer, hvilket igen mindsker udledningen af drivhusgasser, vandforbrug og affaldsproduktion. Dette aspekt af secondhand er særligt relevant i modeindustrien, hvor "fast fashion" – produktionen af billigt, hurtigt produceret tøj – har haft store miljømæssige og sociale konsekvenser.

På et personligt plan giver secondhand folk mulighed for at finde særlige og karakteristiske genstande, der ofte har en historie eller særlig betydning. Det er en rejse ind i fortiden, en skattejagt, hvor man kan finde skjulte perler, som ikke findes i almindelige butikker. I Danmark, hvor design og æstetik har stor betydning, tilbyder secondhand-markedet en chance for at opdage og integrere klassisk, tidløst design i hjemmet eller garderoben.

Secondhand har en dybere betydning i forhold til vores forhold til ting. I en verden, hvor alt synes at være flygtigt, som om alt kan erstattes, bringer secondhand-genstande en følelse af varighed og historie ind i vores liv. De minder os om, at ting ikke blot er ting – de bærer minder, historier og værdier, som rækker ud over det. Digitaliseringen har også spillet en stor rolle i populariseringen af secondhand. Med fremkomsten af online markedspladser, apps og sociale medieplatforme er det blevet lettere end nogensinde at købe og sælge brugte varer. Disse platforme har skabt et globalt community, hvor folk kan dele deres passion for genbrug og bæredygtighed, uanset geografisk placering.