Borddækning
Borddækning
Kræs om dine måltider, hvad enten det er til hverdag eller fest, dæk op med vintage- og retroskatte. Dine gæster vil fryde sig over et veldækket bord – ligeså vil du.
Måske kender du det der med at komme hjem til nogen og du kan se at de har glædet sig ekstrameget til at du kom, fordi der er kælet lidt ekstra for detaljen? Pludselig smager suppen bedre, eller samtalen bliver lidt længere. Om det er en smuk vase med blomster i, en retrodug, stofservietter, mormors gamle chokoladekande, tallerkner i alverdens former og farver.
Gør det enkelt eller gå all in, det er helt op til dig og dit humør! Det er fantastisk som et bord kan foldes ud som en blomsterbuket, og du kan få glæde af netop arvestykkerne eller de tallerkener, der står inderst i skabet. Om du samler de manglende dele til det arvede stel – eller giver nyt liv til det, der står i kassen på loftet ved at blande det med kantet bestik og smukke glas.
Brug det ”fine” stel til hverdag – hvorfor ikke tage den dér smukke ymerskål med guldkant, selv om det er tirsdag og morgenmaden står på havregryn? Tingene er til for at blive brugt, de vil gerne leve og være sammen med dine gæster, og dig.
Uanset om det er til hverdag eller fest, kan borddækningen i sig selv være med til at sætte rammen for et måltid. Jeg vil faktisk nærmere sige at hverdagen skal være en fest. Og der skal ikke så meget til.
Borddækning er en kunst, der kan skabe den perfekte stemning både til gæster og i hverdagen. Det handler ikke kun om at arrangere tallerkener og bestik korrekt, men også om at skabe en visuel og æstetisk oplevelse, der passer til anledningen og din personlige stil. Her er nogle tips til at mestre kunsten af borddækning til både gæster og hverdagsbrug.
Etiketten for borddækninger til forskellige lejligheder kan du se her:
Til gæster:
Tema og anledning: Start med at tænke over temaet eller anledningen for middagen. Skal det være formelt eller afslappet? Er der en bestemt farveskema eller stil, du gerne vil følge?
Duge og servietter: Vælg en dug, der passer til temaet og størrelsen på dit bord. Fold servietterne på en elegant måde, eller brug servietringe til at tilføje en ekstra touch.
Tallerkener og bestik: Arranger tallerkener og bestik i den rigtige rækkefølge afhængigt af menuen. Husk at have en tallerken til forret, hovedret og dessert, samt det relevante bestik til hver ret.
Glasparringer: Vælg de rigtige glas til vin, vand og eventuelle andre drikkevarer, der serveres under måltidet. Sørg for at matche glassene med resten af borddækningen.
Dekoration: Tilføj blomster, stearinlys eller andre dekorative elementer som en central del af borddækningen. Vær opmærksom på ikke at overdrive, så det stadig er nemt at tale og spise omkring bordet.
Placering af tallerkener og glas: Placer tallerkener og glas i passende afstand fra hinanden, så der er nok plads til både mad og drikke på bordet.
Til hverdag:
Praktisk og funktionelt: Prioriter funktionalitet i din borddækning til hverdag. Vælg slidstærke tallerkener og bestik, der tåler daglig brug og opvaskemaskine.
Mindre formalitet: Du behøver ikke at følge alle reglerne for formel borddækning til hverdag. Hold det enkelt og praktisk, så det er nemt at dække bordet og rydde op efter måltidet.
Farver og mønstre: Leg med farver og mønstre på tallerkener, servietter eller bordbrikker for at tilføje lidt personlighed til din hverdagsborddækning.
Brug af bakker: Hvis du har plads, kan du bruge serveringsbakker til at samle tallerkener, bestik og servietter på bordet. Det giver et organiseret og indbydende udseende.
Blomster og grønne planter: Friske blomster eller grønne planter i enkle vaser kan give et friskt og hyggeligt touch til din hverdagsborddækning.
Fleksibilitet: Vær fleksibel med din borddækning til hverdag. Skift ting ud, prøv nye ideer og find ud af, hvad der fungerer bedst for dig og din familie.
Uanset om det er til gæster eller til hverdag, er det vigtigt at huske, at borddækning handler om mere end bare at sætte tallerkener på bordet. Det handler om at skabe en atmosfære, der inviterer til hygge, samtale og nydelse af god mad i godt selskab.
Har man lyst til virkelig at kræse om sin borddækning, kan man ende med et ganske fantastisk resultat. Er du frisk på det, vil jeg gerne give dig mine bedste tips og tricks til det her:
Har du arveguld på loftet?
Samler du på et helt særligt stel? Uanset om du er til glas, keramik, stentøj eller porcelæn, kan du lave et mix som er helt dit eget. Måske har du arvet et kæmpemæssigt stel, som du holder af, men gerne vil gøre personligt? Et komplet stel til 12 personer med alt hvad dertil hører af skåle, fade osv., kan sagtens krydres med andre dele i fx glas.
Tag udgangspunkt i en detalje ved stellet, du er særligt glad for. Det kan være den gule blomst i glasuren eller guldkanten, eller noget helt tredje. Tag så det delelement og krydr med fx gule glas- eller stentøjtallerkner som kagetallerkner, eller søg efter lysestager i guld. Hermed binder du stellet sammen og tager arvegodset til næste niveau.
Starter du fra bunden med at sammensætte et stel, kan det være en god ide at tage udgangspunkt i en eller flere tommelfingerregler, som du selv bestemmer.
Fx kan du beslutte dig for kun at have fade og skåle i farvet glas. Eller måske vil du bevidst blande guldkant og sølvtøj. Måske vil du have varm keramik sammen med køligt porcelæn. Måske vil du gerne samle 10 forskellige vinglas, alle sammen i blå farve.
Reglen er her at den røde tråd hjælper med at binde bordet sammen, og give øjet ro. Har man én eller flere tommelfingerregler at gå efter, er det min erfaring at man slipper for alt for mange fejlkøb fordi de valg, du træffer, netop er velovervejede og du ved hvad du vil have. Det er det, der kaldes Slow Decorating.
Måske endda så nørdet at du gerne vil have styr på målene også, så mønstre og farver kommer til deres ret, også når tallerknerne er stablede. Her er det et kæmpe hack at have mål og billeder af tallerknerne på telefonen, for så kan du holde telefonen op til de stel, du støder på på din jagt. Husk altid at tage billederne i dagslys.
Nu har du mine gyldne regler for borddækning og samling af service. Men hey, det er jo bare mine erfaringer og input! Hattemageren og Påskeharens afslappede kolonihavetilgang med udelukkende uens kopper, tallerkner og glas er også meget, meget fantastisk.
Whatever floats your boat! Det vigtigste er at du er glad for det, du har.