Vaser & Bægre
Er der noget så smukt som en vase med en frodig favnfuld af naturens egne kunstværker, eller barnets buket med forårsbebudere fra turen med børnehaven, plukket med kærlighed? Måske en favnfuld grene med efterårsblade, måske en enkelt rose fra haven eller en stor, frodig buket fra torvet.
Hos Loppegal er der altid et bredt udvalg af vaser, for jeg kan sjældent lade dem stå når jeg falder over dem på mine indkøbsture. Det kan både være en glasvase, krystalvase, metalvase og keramikvase, og det er en god ide at have et lille udvalg derhjemme. De bidrager til noget hver især, særligt da de af og til skal parres med en smuk buket, hvor vasen skal passe i højde og diameter.
En vase kan have både varmt og køligt udtryk i metal, være af farverigt glas eller keramik – eller være helt klassisk og træde i baggrunden så blomsterne fremhæves. Den kan stå på gulvet, i vindueskarmen, i krogen i entreen eller på skrivebordet.
En vase kan også være en skulptur i sig selv uden indhold, når du sætter den på en stak bøger eller sammen med dit yndlingsnips i et lille stilleben. En vase med en farve, du er glad for, står meget klarere når der ikke er noget i selve vasen, men den bare får lov at stå som den er.
Er din vase meget snæver, kan det endda være at den passer til et stearinlys – vupti, så er det pludselig en lysestage. Er du særligt glad for fx farvespillet, kan du lægge en lyskæde ned i og nyde synet om aftenen, evt. som allergivenligt alternativ til stearinlys.
Bægre er en vigtig del af vores daglige liv, da de bruges til at opbevare og servere en bred vifte af drikkevarer. Der findes mange forskellige typer bægre, der er designet til forskellige formål og i forskellige størrelser, materialer og former.
Bægre af keramik, glas, messing, porcelæn eller sten kan have mange funktioner. Afhængigt af materialet, kan du bruge et bæger som drikkeglas, tandkrus, vase, penneholder, fyrfadsstage og mange flere ting.
Nogle mennesker samler på bægre som en hobby og kan have store samlinger af forskellige typer bægre fra forskellige steder i verden eller med forskellige designs og temaer. Disse samlinger kan være både praktiske og dekorative og kan give en personlig og unik præg på hjemmet.